Bemærkninger:
Blikkenslager
Frederik P. Skriver boede på Gråstenvej 5, hvorfra han drev sin
forretning. På Østergade lod han opføre en bungalov, med
blikkenslagerværksted i kælder og bolig ovenpå. Egon
Knudsen drev foruden blikkenslagerarbejdet i de første år efter
overtagelsen, også en vaskemaskineudlejnings forretning, hvor han
udlejede vaskemaskiner for en hel eller halv dag til folk i byen og
omegnen. Desuden var han også forhandler af flaskegas. Med Harry Fleischer overtagelse af ejendommen, blev kælderen omdannet til snedkerværksted. Efter Vivi Faaborgs overtagelse af ejendommen blev der indrettet damefrisørsalon i kælderen.
Den
nederste halvdel af grundstykke blev frastykket, matr. 515, hvorpå
Harry Fleischer opførte en ny værkstedsbygning, snedkeri, der ved
anlæggelse af Nygade fik adresse der. I en del af bygningen blev der indrettet butik og cykelværksted v/ Leif Hansen. Matr.
515 blev i 1994 købt af Lundtoft kommune, der fjernede
bygningerne. Aabenraa Amts Boligforening opførte 13 nye
andelsboliger
"Snedkerhaven" på grunden og nabogrunden Østergade 32.
|