Bemærkninger:.
Hvornår Skovbølgård er oprettet, vides ikke, men gården
nævnes med sikkerhed første gang i 1523. Den ejedes da af Paul Uge, som
tilhørte en gl. sønderjysk slægt, der stammede fra Uge sogn. En søn Peter Uge
ejede desuden en ret stor toft i Tumbøl, som han i 1486 ”for sin faderes og
søsters sjæl” skænkede Felsted kirke. Toften lå nord i byen.
Paul Uge levede endnu i 1543, og i et skatteregister fra
dette år er Skovbølgård ansat til 10 plove, en plov ca. = helbol. Foruden
Skovbølgård havde han 2 gårde i Skovbøl, 3 i Bovrup, 1 i Ullerup, 1 i Broager,
2 i Mjels og 1 i Oksbøl. Han havde 2 sønner, hvor Peter overtog Skovbølgård, og
Erik der overtog Avnbøllund. Peter Ucke døde omkring 1751 og efterlod sig en
søn Paul Uge, som 1/6 1589 blev skudt af sin nabo Hans Blome til Ornum i Varnæs
sogn.
Skovbølgård blev overtaget omkring 1700 af Friedrich v.
Ahlefeld til Søgård og Gråsten. I landsmatriklen var det lille gods ansat til 5
plove. Da det kom i Ahlefeldt`ernes besiddelse, blev godset degraderet til en
ladegård under Søgård, og når Friedrick Ahlefedt havde købt godset var det uden
tvivl for gennem en arrondering, bedre at kunne udnytte de store godsområder
som han ejede i området. Landsbyens fællesmark:
Fællesmarken eller særmarken kaldet Bøghoved eller Bøghøj,
der ligger østsydøst for landsbyen ind mod Varnæs skellet, var landsbyens fælles
græsningsmark. Denne særmark er på et eller andet tidspukt, vel nok i
1600tallet blevet inddraget og underlagt det adelige gods Skovbølgård.
Ahlefeldterne ejede alt næsten alt gods i Lundtoft herred,
som ikke var selveje eller lå under Tønder amt. Det betød for Felsted sogns
vedkommende, at ca. 4/5 dele af alle gårdene i Felsted sogn hørte under
Ahlefeldterne på Søgård.
Med overtagelsen blev en del fremmede gårde nu henlagt under
Skovbølgård, der nu blev ansat til 28 5/48 plov, idet man regnede 5 mark guld
på 1 plov.
Med udvidelsen af Skovbølgårds hovedgårdsmark, blev de
fleste gårde blev nu gjort lige store i størrelse og afgift. Samtidig med
udvidelsen blev 1 gård i Svejrup og 1 gård i Skovbøl nedlagt og flyttet ud til
nord for byen. Bebyggelsen blev kaldt for Ny Skovbøl.
Herregården Skovbølgård:
Skovbølgård er den eneste af Lundtoft herreds
middelalderlige adelsgårde, der i anlæg og bygninger, til i dag har bevaret
herregårdspræget. Hovedbygningen ligger midt på det store uregelmæssige
middelalderlige voldsted, omgivet af vandfyldte grave og med delvis stensatte
sider. Under den sidste svenskekrig ødelagdes gården omkring 1659, idet
”beboelseshuset blev omstyrtet og ladegården med tilbehør brændt og lagt i
aske”.
Den derefter opførte hovedbygning beskrives i 1721 som et 18
fag lang og 3 fag bredt hus, samt et lille hus, formodentlig et forpagterhus på 6 fag
lang og 3 fag bredt. Avlsbygningerne der lå vest for hovedbygningen, bestod af
en stor kostald på 469 m2, samt vognlade, hestestald, tørvelade og bagehus på
ialt 288 m2. Alle avlsbygninger var tækket med strå.
Den nuværende fredede hovedbygning, er opført i årene 1758 –
1763 af Justitsråd Christopher Trogilius Koch. Den statelige hovedbygning er
opført i en etage, på en delvis kvadderbeklædt kælderetage. Bygningen er med
saddeltag og halvt afvalmede gavle, og beklædt med tegltag Midt på bygningen er
der en gennemgående toetagers midterrisalit, der er ført op i en høj
trekantsfronton.
|
