Varnæsvej 506x vis på kort Retur
 
Ejerlav.: Felstedskov Matr. nr. 20
Ejendoms art: Inderstested
Ejendoms navn: Knapnæring
Opført: før 1805
Areal:.
?
Skyld-panteprotok.
Grundbog
Lundtoft 1075, folie 74. Gråsten 1221, folie 687
Felstedskov Bind 1. Blad 20.
Bemærkninger:.
Sydøst for Felsbæk mølledam, lå der tre kådnersteder, hvis marker var upraktisk fordelt. Hertugen på Augustenborg foretog i 1735 udskiftning af jorden, der også omfattede Felsbækgård i Ensted sogn, der fik tildelt marken Øster Toft.

I 1805 køber fisker Chresten Christian Petersen et lille hus og grund, af gårdejer Hinrich Frees på Felsbækgård. Grund og hus har sikkert ligget på strandkanten, og blebv kaldt "knapnæring", og navne taler for sig selv.
Ved stormfloden natten mellem den 12-13. nov. 1872, med en vandstandshøjde på 3,38m o.d.v. blev to fisker huse  totalt ødelagte og en smedje var der bagefter ingen spor af.  Kommunevejen blev samtidig bortskyllet.  Kejserinden ydede et tilskud på 250 rdl. R.M. og kommunene stillede et lån på 200 rdl. R.M. tilrådighed, til anlæggelse af en helt ny vej.
N.B. De to ødelagte fiskerhuse på stranden blev genopført, se Strandgade 8 og 10.
Smedesvend Hans Thaysen Petersen g. 1836 Auguste Marie Thomsen får 1844 tilladelse til at drive smedevirksomhed i Felstedskov. Familien boede først  i Ensted sogn, men flyttede i 1844 hertil, hvor de boede til leje hos fisker Christian Petersen.

1852 overtager smeden Hans Thaysen Petersen huset huset nede på stranden.
Efter stormfloden i 1872 opføres et nyt hus med smedje på marken Øster Toft, på sydsiden af Varnæsvej, (umiddelbart øst for Strandgade 1.)  Huset er forlængst nedlagt i slutningen 1900-tallet.
Hans Thaysen Petersens grundstykke fik matr. 20, der er overført til Strandgade 1. 

Smed Thomas Thaysen Petersen, søn, opfører omkring 1873 Strandkroen, Strandgade 1. og bliver nu kromand; se Strandgade 1.

Christian Petersen var sammen med sin broder Peter Christian dansk spion under tre-årskrigen 1848-50.  De gik begge under dæknavnet "Sort", p.gr.a. deres mørke hudfarve. Som belønning fik Christian Petersen "Sort", som han nu blev kaldt, i 1852 tildelt et bols- og krosted på Tornhøjvej i Tumbøl.
Broderen Peter Christian "Sort"  født 1824, var lille af vækst, og ernærede sig som urmager. I 1853 flyttede han til et lille hus , se Varnæsvej 560x, der lhørte under  ejendommen Varnæsvej 559. Han døde 1898  som fattiglem på sognets fattiggård i Tumbøl.
Kilder: Historisk Årbog for Felsted sogn: 1983 s. 58-69, 1991 s.18-21, 2002 s. 33-37. 2005 s. 33-31.

Købt Ejere
Hinrich Frees, "Bjerggaard"
1805 Chresten Christian Petersen g. 1805 i Løjt med Margretha Juhl
1835 Christian Petersen søn, 1811-79, g. Maren Boysen 1814-79
1852 Hans Thaysen Petersen 1811-98, g. Auguste Marie Thomsen 1810-89, begge fra Ensted sogn, hvor de boede indtil de i 1844 flyttede hertil. 
1873 Smed og Kromand Thomas Thaysen Petersen sø, 1836-1904, g. 1861 Helene Marie Ketelsen 1839-98. (Familien boede først i Varnæs)


Udarbejdet dato: 19. februar 2021 af: Andreas Asmussen